Problemet med jer fyre og følelser er, at I elsker at lege struds og stikke jeres hoved i en busk, for kan I ikke se verden så kan verden ikke se jer.
I tror, at hvis I ikke kan se problemet, så eksisterer problemet slet ikke. Lies - all lies.
Jeg er træt af fyre, der ikke siger fra overfor deres kærester, så det hele bygger op inden i dem og de ender med at kneppe udenom i en brandert; "For-så-kan-hun-lære-det"-agtigt.
Jeg er træt af fyre, der sidder en helt aften og nedstirrer de søde piger i baren men ikke tager sig sammen til at gå op og sige hej (og bagefter sidder og whiner over, at de aldrig får noget).
Jeg er træt af fyre, der ender med at drikke hjernen ud hver weekend, fordi de er kede af at de ikke havde nosser nok til at fortælle eks-kæresten at de fortrød bruddet.
Alt i alt er jeg bare træt af fyre, der ikke er mænd nok til at sige:
"Hør her dukkebarn, der er lige en ting eller to vi skal have på plads, for det her fungerer bare ikke."
Jeg forstår ikke, at det skal være så svært. Ens liv bliver lettere af det og man får faktisk respekt for det - også fra damerne.
Man behøver ikke partout sidde og flæbe, man kan sagtens være en ung Bruce Willis mens man gør det, hovedsagen er, at man GØR DET.
Så lad os alle sammen være ærlige fra nu af, ing?
Lad os alle sammen få røven med os og have nosser nok til at stå ved de ting vi føler, også selvom det gør os en anelse sårbare.
I kan jo passende gå foran med det gode eksempel foran os trunter, der alligevel fatter brik.